Om bogen
- hjælp til selvhjælp fra forældre til forældre.
Den
danske informative hjemmeside for og om tvillinger
www.tvillinger.com
vil med "Tvillingetips" samle
erfaringer ind fra tvillingeforældre
til en række bøger.Der udgives
en særlig udgave til Kronprinsparret
ca januar 2012.
Den første bog, som kommer ud til
alle andre, består af råd fra
tvillingeforældre til børn i Førskolealderen, det vil sige ca. 0-8 år.
Senere følger bøger om skolealder og
teenagetvillinger.
Bogens indhold
indsamles hos brugerne selv, nemlig tvillingeforældrene, der via en fælles
hjemmeside bidrager med deres råd, for eksempel råd om amning, søvn,
søskendejalousi, udstyr, deling eller adskillelse, identitetsdannelse, osv.
Hvorfor ligger det hele ikke ude
på nettet?
I princippet kunne alle rådene ligge
ude på nettet, men det viser sig, at
der engang imellem forekommer nogle
velmente råd fra andre, som desværre
viser sig ikke at være fornuftige
eller som kan være behæftet med
fejl.
Vi kender det fra kædebreve, hvor
man bliver opfordret til at sende
tilsyneladende gode råd videre, og
gør det, fordi de lyder meget
fornuftige, men senere viser det
sig, at der slet ikke er belæg for
indholdet.
Redaktionen af bogen og siden
tvillingetips.dk vil gerne
være sikker på, at de råd, der
videregives, er til at regne med, og
at de råd, der offentliggøres via
tvillingetips.dk er sorteret,
efterprøvet og troværdige.
Derfor kommer der kun råd ud, som er
gennemlæst og tjekket, ligesom jeg
gerne vil supplere bogen med
konkrete interviews med
tvillingefamilier.
Hvorfor er der brug for denne bog?
Selv om det samlede fødselstal falder i
Danmark, stiger antallet af tvillingefødsler. Stigningen skyldes dels, at der kommer flere og flere ældre førstegangsfødende
kvinder, dels at det er store årgange, der føder børn i disse år, og endelig skyldes
stigningen fertilitetsbehandling,
her særligt hormonbehandling.
Der er således et
stigende antal kvinder/familier, der oplever at familien vokser måske lidt hurtigere end
beregnet, og føler sig fuld af spørgsmål overfor denne nye udfordring. Samtidig er
der også et stigende antal ligesindede, der kan svare på disse spørgsmål.
Mange henter hjælp ved at spørge det offentlige,
men endnu flere
vender sig derfor mod dem, der har stået i situationen selv, nemlig andre
forældre.
Den danske tvillinger.com oplever
en meget stor lyst til at dele erfaringer og råd med andre. Det ses på tvillinger.com's forum
, det ses i de mange
postgrupper, der er opstået om
tvillinger, samt
i
brevkassen, der er åben for alle.
Dette behov for
information og gode råd vil vi gerne yderligere tilfredsstille ved hjælp af – hinanden.
Målgruppen er primært forældre og bedsteforældre til tvillinger, trillinger og
firlinger, og dernæst sundheds- og pædagogisk personale, der i forbindelse med
sundhedspleje, vuggestue, dagpleje, børnehave og skole har at gøre
professionelt med flerlinger og hverdagssituationer.
Om tvillinger.com:
www.tvillinger.com er et
uafhængig informativt site, der er
siden 1999 er oprettet og drevet af
journalisten og tvillingemoderen
Abelone Glahn.
Bogen "Tvillingetips" udgives på eget forlag og
distribueres gennem tvillingeforældreforeninger, også i andre skandinaviske
lande, samt via internettet og i
almindelig boghandel.
Bogen repræsenterer en kombination af den mere og mere
fremherskende måde at anvende internettet til at dele erfaringer med, og den
traditionelle papirbundne udgivelsesform - bogen.
Med baggrund i egne
erfaringer har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt og anvendeligt, at disse
værdifulde råd udgives i traditionel bogform frem for alene at blive lagt
på internettet, som det ofte er svært at få tid
til at koble sig op på og sidde ved i længere tid ad gangen, når man har fået
tvillinger…! Bogen derimod kan tages med, læses alle vegne og suppleres med
egne råd.
venlig hilsen Abelone Glahn

Billedet er taget på den dag, hvor
Kronprinsparrets glædelige nyhed
om tvillinger i vente blev offentliggjort. fredag den 6.
august 2010.
|