Pressemeddelelse i anledning af udgivelsen af
særudgaven af "Tvillingetips - fra tvillingeforældre til tvillingeforældre"
For foto til trykbrug, klik på billederne !!!
Pressemeddelelse Søndag den 8. januar 2012:
Tvillingeforældre fra hele Danmark giver tips og råd til den royale
tvillingefamilie i ny bog:
Kronprinsparret har i anledning af deres tvillingers ét års fødselsdag modtaget
en særudgave af bogen ”Tvillingetips – fra tvillingeforældre til
tvillingeforældre”
Flere end 220 dybtfølte råd til kronprinsparret om tvillinger er nu samlet i én bog fra tvillingeforældre til tvillingeforældre, som Kronprinsparret har modtaget i anledning af Prinsesse Josephines og Prins Vincents ét års fødselsdag, søndag den 8. januar 2012.
Bag bogen og afleveringen i
anledning af fødselsdagen står
tvillingemødrene Abelone Glahn og
Lise Nyrop, der i en lang periode har indsamlet rådene fra danske
tvillingeforældre via hjemmesiden
www.tvillingetips.dk. Alle rådene – en stor del også med illustrative fotos
fra virkelige situationer - er samlet i 31 kategorier, der dækker fra blandt
andet stereoamning, søvn og søskende til identitetsdannelse, om at dele sol og
vind lige og om at rejse med tvillinger.
Særligt afsnittene om
synkronisering af tvillingerne og afsnittet om, hvorvidt man skal skille
tvillinger eller holde dem sammen i børnehave og skole får mange ord med på
vejen.
- Der
findes ikke én endegyldig sandhed om, hvordan tvillinger skal behandles. Hvert
tvillingepar har sin særegenhed, der skal respekteres. Derfor modsiger rådene
indbyrdes måske en gang imellem hinanden, men det viser bare, at man skal
vurdere situationen ud fra lige præcis sit eget tvillingepar efter at have hørt
andres erfaringer, siger initiativtageren Abelone Glahn, der selv er mor til
et par enæggede drenge på 21 år.
Hun har igennem 12 år drevet den informative hjemmeside www.tvillinger.com og samlet råd dér, men der kom rigtig skub i tanken om at udgiver rådene i en bog, da hun på en rejse så en tvillingefar, der havde opfundet en snedig løsning på at transportere en større søskende på et skateboard fastgjort til en tvillingebarnevogn.
- Da jeg kom hjem, kontaktede jeg Lise Nyrop, der også er mor til tvillinger. Hun programmerede derefter hjemmesiden www.tvillingetips.dk, hvor alle (stadig) kan bidrage med tips og råd.
Bogen
til kronprinsparret er en særudgave med en forside tegnet af tvillingerne
Valdemar og
Albert Glahn-Abrahamsen.
Særudgaven med forord til Kronprinsparret gives til de royale tvillingeforældre
i ét eksemplar.
I løbet af foråret 2012 udkommer bogen i en anden udgave til alle danske
tvillingeforældre.
I april præsenteres bogen og dens tilblivelse i øvrigt på en international
kongres for tvillingeforskning.
- Bogen er en guldgrube af selverfarede, nyttige råd, som alle sammen er relateret til denne særegne situation at få to børn på samme tid. Meget rørende har det været at mange skriver: Glæd dig, nyd det, vær stolt - det er en fantastisk gave at få tvillinger, siger Abelone Glahn, der takker alle de mange bidragydere for deres generøse indlæg.
En særlig tak til bidragyderne
og sponsorerne:
Først og fremmest tak til alle
tvillingeforældrene! Også tak til:
Journalistforbundets Ophavsretsfond, der har støttet hjemmesiden
www.tvillingetips.dk
Bogens opsætning og grafiske design, der er sponseret af
Kirsten Sonne, Tegnestuen Baghus.
Bogens tryk, der er sponseret
af Henrik Degn,
www.DegnGrafisk.dk
Tvillingemoderen og journalisten
Lotte Kirkeby Hansen, der har læst korrektur.
og til Journalistforbundets Ophavsretsfond, der har støttet oprettelsen af
www.tvillingetips.dk
Logo: Copyright
Valdemar og
Albert Glahn-Abrahamsen,
må bruges med kildeangivelse:
www.tvillingetips.dk
Se mere på www.tvillingetips.dk og www.tvillingebloggen.dk
Bogen udkommer på Forlaget Amedia.
Foto til fri afbenyttelse.
Bogen er på 124 sider.
Omslagstegningen er lavet af tvillingerne
Valdemar og
Albert Glahn-Abrahamsen
Medsendte foto forestiller Abelone Glahn med tvillingerne Valdemar og Albert (21 år) og Lise Nyrop med tvillingerne Magnus og Rasmus (12 år) på Amalienborg Slotsplads 8. januar 2012 i forbindelse med foræringen af bogen.